Tjekliste – til dig der fortsætter på jobbet

Når du fortsætter med arbejde efter du har nået din folkepensionsalder, har du to muligheder for at udbetaling af din folkepension:

Du kan vælge at ansøge om folkepension og fortsætter med at arbejde
Du ansøger om folkepension og fortsætter som hidtil med at arbejde. Din arbejdsindkomst – altså indkomst ved personligt arbejde, som fx lønindkomst – har ikke betydning for, hvor meget du kan få i folkepension. Du kan derfor arbejde det antal timer, du vil, uden at det påvirker din folkepension.

Du kan vælge at  udskyde din folkepension
Du kan vælge at udskyde din folkepension til et senere tidspunkt og optjene en venteprocent. Når du senere vælger at få din folkepension udbetalt, får du mere i folkepension i form af et ventetillæg. Størrelsen på ventetillægget afhænger af venteprocenten, som bliver større, jo længere tid du udskyder din folkepension.

Hvad der bedst kan betale sig, afhænger bl.a. af løn, skatteforhold og forventet levealder. På borger.dk kan du få vejledende beregninger, som kan vise dig, hvad du kan forvente at få udbetalt. Er du i tvivl om, hvad der er bedst for dig, kan du evt. benytte dig af en privat rådgiver, som vil kunne hjælpe med et få overblik.

Læs mere og beregn din folkepension på borger.dk

Du kan udskyde udbetalingen af ATP Livslang Pension, helt frem til du runder 75 år – den forhøjes for hver måned, du udskyder den, og du kan udskyde den så mange gange, du ønsker.

Se fordele og ulemper og blive klogere på reglerne

Arbejdsindkomst (indkomst ved personligt arbejde) indgår ikke længere beregningen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg.

Det betyder, at der ikke længere er et loft for, hvor meget folkepensionister må tjene ved siden af deres folkepension.

Se, hvilke indkomster, der har indflydelse på, hvor meget du kan få i pension

Som folkepensionist har du mulighed for at arbejde uden at skulle betale skat op til et beløb på 12.700 (2024), hvis det arbejde, du udfører, udelukkende er småopgaver for privatpersoner, fx indkøb, rengøring, madlavning, børnepasning, lektiehjælp, havearbejde og småreparationer på boligen.

Du har ikke pligt til at oplyse indkomsten til Skattestyrelsen, og beløbet vil således heller ikke indgå i dit indtægtsgrundlag ved beregning af din pension.

Hvis vedkommende, du arbejder for, får håndværkerfradrag, skal du være opmærksom på, at kun en af jer kan få fradrag. Det betyder, at hvis vedkommende indberetter din indtægt til Skattestyrelsen og dermed får fradrag for beløbet efter reglerne om servicefradrag (håndværkerfradrag), så er beløbet ikke skattefrit for dig, og så skal du betale skat af indtægten.

Du kan få en seniorpræmie - et skattefrit engangsbeløb – hvis du arbejder et år efter du har nået din folkepensionsalder.

Og endnu en seniorpræmie, hvis du arbejder det andet år efter din folkepensionsalder.

Du er berettiget til seniorpræmie, hvis du er født i 1954 eller senere og fortsætter med at arbejde tolv måneder efter folkepensionsalderen.

Du kan være berettiget til seniorpræmie både som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende. 

Du kan optjene ret til en skattefri præmie, hvis du arbejder i den periode, du ellers kunne få efterløn. Din a-kasse kan oplyse dig nærmere om fordelene ved at arbejde efter at have udskudt efterlønnen.

Tjek reglerne for skattefri præmie på borger.dk

Du bliver automatisk udmeldt af din a-kasse, når du når pensionsalderen – også selv om du fortsætter med at arbejde.

Ønsker du fortsat, at være medlem af din a-kasse, efter du er du er nået folkepensionsalderen, kan du melde din ind som seniormedlem. Seniormedlemmer har adgang til den samme vejledning til jobsøgning som andre medlemmer, men kan ikke modtage dagpenge.