Se, hvilke indtægter der har indflydelse på, hvor meget du kan få i folkepension
Er du i tvivl om, hvilke typer indkomst der har indflydelse på, hvor meget du kan få udbetalt i folkepension? Så får du her et overblik over reglerne.
Hvilke indkomster påvirker størrelsen på din folkepension?
For langt de fleste folkepensionister består folkepensionen af et grundbeløb og et pensionstillæg. Har du indkomst ved siden af din folkepension, kan din pension blive sat ned.
Grundbeløb
Folkepensionens grundbeløb bliver ikke påvirket af andre indkomster. Du kan altså fx arbejde så meget, du ønsker, samtidig med at du får folkepension, uden at det påvirker dit grundbeløb. Din ægtefælles/samlevers indkomst har heller ikke betydning for dit grundbeløb.
Hvad er arbejdsindkomst?
Arbejdsindkomst er indkomst ved personlig arbejde. Indkomster, der tæller med som personligt arbejde kan fx være:
- lønindkomster
- fratrædelsesgodtgørelse, der bliver beskattet efter overgang til folkepension
- den sidste efterløn, der bliver beskattet efter overgang til folkepension
- indkomster fra egen virksomhed – hvis du er aktiv i driften
- honorarer
- arbejdsløshedsdagpenge
- sygedagpenge
- mødediæter
(Denne liste er ikke udtømmende)
Bemærk: Din ægtefælle/samlevers arbejdsindkomst og arbejdsmarkedsbidrag har ikke betydning for dit grundbeløb.
Pensionstillæg
Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg bliver gjort op på grundlag af din og din eventuelle ægtefælles/samlevers samlede indtægt.
Der ses der bort fra din og din ægtefælle/samlevers indtægt ved personligt arbejde ved beregningen af folkepensionens pensionstillæg.
Indkomsterne bliver som udgangspunkt opgjort ud fra din og din eventuelle ægtefælles/samlevers skattemæssige forskuds- og årsopgørelser.
Indkomster, der indgår i beregningen og dermed kan påvirke størrelsen af dit pensionstillæg, kan fx være:
- ATP Livslang Pension
- skattepligtige indkomster fra private pensionsordninger – fx løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og rateudbetalinger
- indkomst ved selvstændig virksomhed, hvor du eller din ægtefælle/samlever er passiv i driften
- underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger
- ægtefælle/samlevers offentlige ydelser, fx kontanthjælp og revalideringsydelse
- nettokapitalindkomst
- aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.
Vær opmærksom på, at det ikke er en udtømmende liste
Den personlige tillægsprocent
Selvom arbejdsindkomsten ikke længere indgår i beregningen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, indgår den fortsat i indkomstgrundlaget for den personlige tillægsprocent. Udbetaling Danmark vil derfor stadig bede dig om at oplyse arbejdsindkomsten, selvom den ikke længere indgår i beregningen af pension.
Den personlige tillægsprocent bruges til at beregne ældrecheck, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck.
Den personlige tillægsprocent kan være mellem 0 og 100. Jo højere tillægsprocenten er, jo mere kan man få i varmetillæg, ældrecheck og helbredstillæg. Den personlige tillægsprocent skal være 100, for at man kan få mediecheck.
Bundfradrag
Som folkepensionist har du et bundfradrag på 122.004 kr. Det betyder, at de første 122.004 kr. du tjener ved personligt arbejde om året ikke påvirker din personlige tillægsprocent. Bundfradraget har ikke betydning for dit grundbeløb og dit pensionstillæg.
Skattefrit arbejde
Som folkepensionist har du mulighed for at arbejde uden at skulle betale skat op til et beløb på 12.700 kr. (2024)/13.100 kr. (2025) og hvis det arbejde, du udfører, udelukkende er småopgaver for privatpersoner, fx indkøb, rengøring, madlavning, børnepasning, lektiehjælp, havearbejde og småreparationer på boligen.
Du har ikke pligt til at oplyse indkomsten til Skattestyrelsen, og beløbet vil således heller ikke indgå i dit indtægtsgrundlag ved beregning af din pension.
Hvis vedkommende, du arbejder for, får servicefradrag, skal du være opmærksom på, at kun en af jer kan få fradrag. Det betyder, at hvis vedkommende indberetter din indtægt til Skattestyrelsen og dermed får fradrag for beløbet efter reglerne om servicefradrag (håndværkerfradrag), så er beløbet ikke skattefrit for dig, og så skal du betale skat af indtægten.
