Holder din drøm?
Hvilke drømme har du for fremtiden? Altså den del af fremtiden, hvor du kan gå på pension og tiden bliver din egen – den del du i disse år sparer op til. Uanset hvad du drømmer om, er det godt at få lidt indsigt i, hvad du kan forvente, fremtiden bringer.
En gang om året udgiver ATP’s analyseafdeling rapporten ’Pension i tal’, med den nyeste viden om, hvordan det står til med det danske pensionssystem. 2024-rapporten er nu udkommet …
I denne artikel har vi samlet nogle af de vigtigste pointer, så du hurtigt kan få en aktuel status på det danske pensionssystem nu og i fremtiden.
Indbetalingerne
- 91 pct. indbetaler til en ordning under ATP (ATP Livslang Pension, SUPP, OP)
- 66 pct. indbetaler til en arbejdsmarkedspension
- 16 pct. indbetaler til individuelle ordninger
- Omkring hver fjerde mellem 30 og 59 år indbetaler så lidt til pension over 10 år, at de kan forvente at ende i restgruppen som pensionist
Fælleserklæringen fra 1987 (trepartsaftale mellem regering, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer) og udvidelsen af ATP-ordningen i 1990’erne har medført, at rigtig mange sparer op til pension.
Det høje opsparings-niveau og den store udbredelse af pensionsordninger i Danmark vil i fremtiden sikre, at langt de fleste når til pensionstilværelsen med en tryghed om, at de kan forvente at have nogenlunde de samme forbrugsmuligheder som pensionist, som de havde som erhvervsaktive. Der er dog stadig en mindre gruppe på 20-25 pct. som sparer relativt lidt op, og som derfor kan forvente at ende i den såkaldte restgruppe som pensionist, hvor de vil være særligt afhængig af de offentlige pensioner.
Hvor meget kommer grundpensionen til at betyde fremover?
Grundpensionen (offentlige pensioner og ATP) har stor betydning for de fleste pensionister i dag, og det vil den også få for fremtidens pensionister - i særdeleshed for de pensionister, der har de laveste indtægter.
Faktisk udgør de offentlige ydelser og ATP Livslang Pension i dag mere end 90 pct. af pensionsindkomsten for den tredjedel af pensionisterne, der har de laveste indtægter – og ATP Livslang Pension udgør i gennemsnit 10 pct. af indkomsten for de 30 pct. med de laveste indkomster.
En fremskrivning af de nuværende opsparingsmønstre viser, at mere end halvdelen af pensionskronerne fortsat forventes at komme fra grundpensionen i 2080.
Offentlige pensioner yder en forsikring mod faldende private pensioner
Det danske pensionssystem er indrettet således, at jo mindre ens egen pensionsopsparing er, jo mere offentlig pension er der udsigt til – og omvendt.
Dette skyldes, at private skattepligtige indkomster modregnes i folkepensionens pensionstillæg, ældrechecken, mediechecken, varmetillæg og boligydelsen.
Denne modregningsmekanisme betyder således, at pensionister med relativt høje indkomster får mindre i offentlig pension.
Beskyttelseseffekten eller ”forsikringen” mellem offentlig og private pensioner gælder uanset årsagen til den mindre udbetaling fra private pensioner. Årsagerne kan være mange, fx oplever mange, at de i løbet af deres arbejdsliv i perioder ikke har mulighed for at indbetale så meget på grund af barsel, orlov, deltidsperioder, ledighed og/eller sygdom, men den lavere opsparing kan også skyldes samfundsmæssige faktorer som svage økonomiske konjunkturer eller lignende.
Pension i tal 2024
Grundpensionen får større betydning med alderen
Grundpensionen får større betydning med alderen. For langt de fleste er det at gå på pension ensbetydende med en nedgang i indkomsten. Men de færreste ved, at indkomstnedgangen for rigtig mange fortsætter efter pensionering, og at grundpensionen får større betydning med alderen. Det kan der være flere årsager til, fx:
- Mange, som har en andel af deres pensionsudbetalinger i ratepensioner, der udbetales over 10-30 år, løber tør for pension, fordi de oftest udbetales over 10-år. Effekten kan forventes at blive større i fremtiden, fordi andelen, der blev indbetalt til en ratepension, har været stigende I 2022 blev der i gennemsnit sat 37,7 pct. af indbetalingerne i hele pensionssystemet ind på en ratepension.
- Tre ud af fire pensionister oplever en nedgang i købekraften af deres pensionsudbetalinger efter 10 år, og hver femte løber tør for pension efter 10 år. Sammenholdt med de øvrige hændelser, der naturligt sker gennem pensionstilværelsen, betyder det, at man som pensionist bliver mere og mere afhængige af de offentlige pensioner i takt med, at man bliver ældre.
Flere tal om pension ...
*Restgruppen er her defineret ligesom af Finansministeriet i 2017. Restgruppen svarer således til den gruppe, der sparer så lidt op over tid, at de kan forvente at få det fulde pensionstillæg og derudover (potentielt) også ældrecheck, boligydelse eller varmetillæg, fordi systemet vurderer at deres egen pensionsopsparing er utilstrækkelig (Kilde: Faktum 2018)