Hvor godt vil du have det?

Det er tid til nytænkning. Og det er tid til at erstatte vores indre billeder af pensionsalderen fra noget, der ligger tæt op ad sygdom, handicap og snarlig død - til billeder af modne mennesker med overblik, erfaring og mindre stress.

Det mener Henning Kirk, aldringsforsker, læge dr.med. og forfatter - senest til bogen En kort guide til et langt liv (2017).

Han har især én kæphest i sit liv. Nemlig at bekæmpe de mange fordomme og myter, der lægger sig op ad begrebet "de ældre". Et begreb, som han i virkeligheden slet ikke anerkender. For hvordan kan man generalisere om en gruppe, der i Danmark består af en million forskellige mennesker. En million lige så forskellige mennesker som i alle andre aldersgrupper.

"Der er 60-årige med alvorlig demens, og der er 90-årige, der cykler rundt i bedste velgående", siger Henning Kirk, som mener, at der er en million måder at blive gammel på.

Du bestemmer selv en stor del

"Det nye og interessante er i virkeligheden, at du selv kan påvirke dit eget livsforløb. Eller sagt på en anden måde, du bestemmer til en vis grænse selv, hvordan du vil have det, når du bliver ældre. I dag ved vi med sikkerhed, at livsstilen er meget afgørende for, hvordan dit helbred udvikler sig. Den arvelige faktor udgør faktisk kun omkring 25 pct. Resten kan påvirkes af kost, motion og generel livsstil." lyder det videre fra Henning Kirk.

Pensionister har lavstatus

Pensionsalderen er på mange måder et tabuiseret område. Mange bryder sig ikke om hverken at tale om den eller tænke på den, for der er ikke meget status i at være pensionist i et samfund, hvor travlhed er et statussymbol, og stress er noget, der bare hører med. Samtidig viser undersøgelser, at hele 50 pct. af danskerne synes, det er direkte svært at forholde sig til deres egen pension. Interessen vågner først, når tiden nærmer sig, og det kan godt betyde temmelig store overraskelser både økonomisk og psykologisk. 

Har du tænkt på dit pensionsliv?

Henning Kirk mener, at vi skal afskaffe den gammeldags opfattelse af, at alder er lig med sygdom og svækkelse.

"Alder giver ikke sygdom i sig selv. Sårbarheden er bare større, når man er ældre. Sørger man for at holde sig fysisk aktiv, spise sundt, få sin nattesøvn, undgå rygning og nøjes med kaffe i små doser, bliver sårbarheden over for sygdom mindre og muligheden for at leve et sundt og godt liv i mange år langt større”. 

Fysisk aktivitet er altafgørende

Motion og styrketræning er helt afgørende for kroppen og helbredet. Men det er selvfølgelig lige så vigtigt at holde sig mentalt i form. I dagligdagen kan vi styrketræne vores hjerne med fx bridge, skak, visse computerspil og i det hele taget sørge for at lære nyt.

Og jo før du går i gang, jo bedre. Det er nemlig sådan, at jo ældre man er, jo alvorligere er konsekvenserne af ikke at have stimuleret sin hjerne.

Aldersgrænser er altid kunstige

Vi opdeler mennesker i grupper af børn og unge, 20-40-årige, 40+, 50+ og 60-65+. Og så slutter det stort set der. For bare få generationer siden kunne man heller ikke forvente at opleve særligt mange gode år efter at være gået på pension. Men i dag taler vi om en stor gruppe aktive mennesker med ambitiøse krav til tilværelsen – hele vejen igennem. Der kan nemt være tale om næsten lige så mange år på pension som på arbejdsmarkedet. Og det skal gerne være gode år.

"Aldersgrænser er altid kunstige", siger Henning Kirk. "Men nogen gange er de et nødvendigt samfundsonde. Man kan ikke bare forudsætte, at når folk er 60 år, er de på vej ud, og under alle omstændigheder er det nødvendigt at nedbryde myter og tabuer om bestemte aldersgrupper. For levealderen stiger hele tiden."

Derfor er det også positivt, at ingen bliver sparket ud af arbejdsmarkedet ved en bestemt fødselsdag. Men at den officielle pensionsalder er en mulighed, hvis man ønsker det. Siden 90'erne har det da også i princippet været forbudt at afskedige nogen på grund af alder."